皇帝的新装原文

许多年前，有一个皇帝，为了穿得漂亮，不惜把所有的钱都花掉。他既不关心他的军队，也不喜欢去看戏，也不喜欢乘着马车去游公园枣除非是为了去炫耀一下他的新衣服。他每一天每一点钟都要换一套衣服。人们提到他，总是说：“皇上在更衣室里。”

有一天，他的京城来了两个骗子，自称是织工，说能织出人间最美丽的布。这种布不仅色彩和图案都分外美观，而且缝出来的衣服还有一种奇怪的特性：任何不称职的或者愚蠢得不可救药的人，都看不见这衣服。

“那真是理想的衣服!”皇帝心里想，“我穿了这样的衣服，就可以看出在我的王国里哪些人不称职；我就可以辨别出哪些是聪明人，哪些是傻子。是的，我要叫他们马上为我织出这样的布来。”于是他付了许多钱给这两个骗子，好让他们马上开始工作。

他们摆出两架织布机，装作是在工作的样子，可是他们的织布机上连一点东西的影子也没有。他们急迫地请求发给他们一些最细的生丝和最好的金子。他们把这些东西都装进自己的腰包，只在那两架空织布机上忙忙碌碌，直到深夜。

“我倒很想知道衣料究竟织得怎样了。”皇帝想。不过，想起凡是愚蠢或不称职的人就看不见这布，心里的确感到不大自然。他相信自己是无须害怕的，但仍然觉得先派一个人去看看工作的进展情形比较妥当。全城的人都听说这织品有一种多么神奇的力量，所以大家也都渴望借这个机会测验一下：他们的邻人究竟有多么笨，或者有多么傻。

“我要派我诚实的老大臣到织工那儿去。”皇帝想，“他最能看出这布料是什么样子，因为他很有理智，就称职这点说，谁也不及他。”

这位善良的老大臣来到那两个骗子的屋子里，看见他们正在空织布机上忙碌地工作。

“愿上帝可怜我吧!”老大臣想，他把眼睛睁得特别大，“我什么东西也没有看见!”但是他没敢把这句话说出口来。

那两个骗子请他走近一点，同时指着那两架空织布机问他花纹是不是很美丽，色彩是不是很漂亮。可怜的老大臣眼睛越睁越大，仍然看不见什么东西，因为的确没有东西。

“我的老天爷!”他想，“难道我是愚蠢的吗?我从来没有怀疑过自己。这一点决不能让任何人知道。难道我是不称职的吗?不成!我决不能让人知道我看不见布料。”

“哎，您一点意见也没有吗?”一个正在织布的骗子说。

“哎呀，美极了!真是美极了!”老大臣一边说，一边从他的眼镜里仔细地看，“多么美的花纹!多么美的色彩!是的，我将要呈报皇上，我对这布料非常满意。”

“嗯，我们听了非常高兴。”两个骗子齐声说。于是他们就把色彩和稀有的花纹描述了一番，还加上些名词。老大臣注意地听着，以便回到皇帝那儿可以照样背出来。事实上他也这样做了。

这两个骗子又要了更多的钱，更多的生丝和金子，说是为了织布的需要。他们把这些东西全装进了腰包。

过了不久，皇帝又派了另外一位诚实的官员去看工作进行的情况。这位官员的运气并不比头一位大臣好：他看了又看，但是那两架空织布机上什么也没有，他什么东西也看不出来。

“你看这段布美不美?”两个骗子问。他们指着，描述着一些美丽的花纹枣事实上它们并不存在。

“我并不愚蠢呀!”这位官员想，“这大概是我不配有现在这样好的官职吧。这也真够滑稽，但是我决不能让人看出来。”他就把他完全没看见的布称赞了一番，同时保证说，他对这些美丽的色彩和巧妙的花纹感到很满意。“是的，那真是太美了!”他对皇帝说。

城里所有的人都在谈论着这美丽的布料。

皇帝很想亲自去看一次。他选了一群特别圈定的随员枣其中包括已经去看过的那两位诚实的大臣。他就到那两个狡猾的骗子那里。这两个家伙正在以全副精力织布，但是一根丝的影子也看不见。

“您看这布华丽不华丽?”那两位诚实的官员说，“陛下请看：多么美的花纹!多么美的色彩!”他们指着那架空织布机，他们相信别人一定看得见布料。

“这是怎么一回事呢?”皇帝心里想，“我什么也没有看见!这可骇人听闻了。难道我是一个愚蠢的人吗?难道我不够资格当皇帝吗?这可是最可怕的事情。”“哎呀，真是美极了!”皇帝说，“我十分满意!”

于是他点头表示满意。他仔细地看着织布机，他不愿说出什么也没看到。跟着他来的全体随员也仔细地看了又看，可是他们也没比别人看到更多的东西。他们像皇帝一样，也说：“哎呀，真是美极了!”他们向皇帝建议，用这新的、美丽的布料做成衣服，穿着这衣服去参加快要举行的游行大典。“这布是华丽的!精致的!无双的!”每人都随声附和着。每人都有说不出的快乐。皇帝赐给骗子“御聘织师”的头衔，封他们为爵士，并授予一枚可以挂在扣眼上的勋章。

第二天早上，游行大典就要举行了。头一天夜晚，两个骗子整夜点起十六支以上的蜡烛。人们可以看到他们是在赶夜工，要把皇帝的新衣完成。他们装作从织布机上取下布料，用两把大剪刀在空中裁了一阵子，同时用没有穿线的针缝了一通。最后，他们齐声说：“请看!新衣服缝好了!”

皇帝亲自带着一群最高贵的骑士们来了。两个骗子各举起一只手，好像拿着一件什么东西似的。他们说：“请看吧，这是裤子，这是袍子，这是外衣。”“这些衣服轻柔得像蜘蛛网一样，穿的人会觉得好像身上没有什么东西似的，这也正是这些衣服的优点。”

“一点也不错。”所有的骑士都说。可是他们什么也看不见，因为什么东西也没有。

“现在请皇上脱下衣服，”两个骗子说，“好让我们在这个大镜子面前为您换上新衣。”

皇帝把他所有的衣服都脱下来了。两个骗子装作一件一件地把他们刚才缝好的新衣服交给他。他们在他的腰周围弄了一阵子，好像是为他系上一件什么东西似的枣这就是后裙。皇上在镜子面前转了转身子，扭了扭腰。

“上帝，这衣服多么合身啊!裁得多么好看啊!”大家都说，“多么美的花纹!多么美的色彩!这真是贵重的衣服。”

“大家都在外面等待，准备好了华盖，以便举在陛下头顶上去参加游行大典。”典礼官说。

“对，我已经穿好了。”皇帝说，“这衣服合我的身吗?”于是他又在镜子面前把身子转动了一下，因为他要使大家觉得他在认真地观看他的美丽的新装。

那些托后裙的内臣都把手在地上东摸西摸，好像他们正在拾起衣裙似的。他们开步走，手中托着空气枣他们不敢让人瞧出他们实在什么东西也没看见。

这样，皇帝就在那个富丽的华盖下游行起来了。站在街上和窗子里的人都说：“乖乖!皇上的新装真是漂亮!他上衣下面的后裙是多么美丽!这件衣服真合他的身材!”谁也不愿意让人知道自己什么也看不见，因为这样就会显出自己不称职，或是太愚蠢。皇帝所有的衣服从来没有获得过这样的称赞。

“可是他什么衣服也没穿呀!”一个小孩子最后叫了出来。

“上帝哟，你听这个天真的声音!”爸爸说。于是大家把这孩子讲的话私下里低声地传播开来。

“他并没穿什么衣服!有一个小孩子说他并没穿什么衣服呀!”

“他实在没穿什么衣服呀!”最后所有的百姓都说。皇帝有点儿发抖，因为他觉得百姓们所讲的话似乎是真的。不过他心里却这样想：“我必须把这游行大典举行完毕。”因此他摆出一副更骄傲的神气。他的内臣们跟在他后面走，手中托着一条并不存在的后裙。

Kejserens nye kl?der

af Hans Christian Andersen

For mange ?r siden levede en kejser, som holdt s? uhyre meget af smukke nye kl?der, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. han br?d sig ikke om sine soldater, br?d sig ej om komedie eller om at k?re i skoven, uden alene for at vise sine nye kl?der. Han havde en kjole for hver time p? dagen, og ligesom man siger om en konge, han er i r?det, s? sagde man altid her: “Kejseren er i garderoben!” –

I den store stad, hvor han boede, gik det meget forn?jeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at v?re v?vere og sagde, at de forstod at v?ve det dejligste t?j, man kunne t?nke sig. Ikke alene farverne og m?nstret var noget us?dvanligt smukt, men de kl?der, som blev syet af t?jet, havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller ogs? var utilladelig dum.

“Det var jo nogle dejlige kl?der,” t?nkte kejseren; “ved at have dem p?, kunne jeg komme efter, hvilke m?nd i mit rige der ikke dur til det embede de har, jeg kan kende de kloge fra de dumme! ja det t?j m? straks v?ves til mig!” og han gav de to bedragere mange penge p? h?nden, for at de skulle begynde p? deres arbejde.

De satte ogs? to v?vestole op, lod som om de arbejdede, men de havde ikke det mindste p? v?ven. Rask v?k forlangte de den fineste silke, og det pr?gtigste guld; det puttede de i deres egen pose og arbejdede med de tomme v?ve, og det til langt ud p? natten.

“Nu gad jeg nok vide, hvor vidt de er med t?jet!” t?nkte kejseren, men han var ordentligt lidt underlig om hjertet ved at t?nke p?, at den, som var dum, eller slet passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede han nok, at han ikke beh?vede at v?re bange for sig selv, men han ville dog sende nogen f?rst for at se, hvorledes det stod sig. Alle mennesker i hele byen vidste, hvilken forunderlig kraft t?jet havde, og alle var beg?rlige efter at se, hvor d?rlig eller dum hans nabo var.

“Jeg vil sende min gamle ?rlige minister hen til v?verne!” t?nkte kejseren, “han kan bedst se, hvorledes t?jet tager sig ud, for han har forstand, og ingen passer sit embede bedre end han!” –

Nu gik den gamle skikkelige minister ind i salen, hvor de to bedragere sad og arbejdede med de tomme v?ve. “Gud bevar' os!” t?nkte den gamle minister og spilede ?jnene op! “jeg kan jo ikke se noget!” Men det sagde han ikke.

Begge bedragere bad ham v?re s? god at tr?de n?rmere og spurgte, om det ikke var et smukt m?nster og dejlige farver. S? pegede de p? den tomme v?v, og den stakkels gamle minister blev ved at spile ?jnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. “Herre Gud!” t?nkte han, “skulle jeg v?re dum! Det har jeg aldrig troet, og det m? ingen mennesker vide! skulle jeg ikke du til mit embede? Nej det g?r ikke an, at jeg fort?ller, jeg ikke kan se t?jet!”

“N?, De siger ikke noget om det!” sagde den ene, som v?vede!

“Oh det er nydeligt! ganske allerk?reste!” sagde den gamle minister og s? igennem sine briller, “dette m?nster og disse farver! – ja, jeg skal sige kejseren, at det behager mig s?rdeles!”

“N? det forn?jer os!” sagde begge v?verne, og nu n?vnede de farverne ved navn og det s?lsomme m?nster. Den gamle minister h?rte godt efter, for at han kunne sige det samme, n?r han kom hjem til kejseren, og det gjorde han.

Nu forlangte bedragerne flere penge, mere silke og guld, det skulle de bruge til v?vning. De stak alt i deres egne lommer, p? v?ven kom ikke en trevl, men de blev ved, som f?r, at v?ve p? den tomme v?v.

Kejseren sendte snart igen en anden skikkelig embedsmand hen for at se, hvorledes det gik med v?vningen, og om t?jet snart var f?rdigt. Det gik ham ligesom den anden, han s? og s?, men da der ikke var noget uden de tomme v?ve, kunne han ingen ting se.

“Ja, er det ikke et smukt stykke t?j!” sagde begge bedragerne og viste og forklarede det dejlige m?nster, som der slet ikke var.

“Dum er jeg ikke!” t?nkte manden, “det er alts? mit gode embede, jeg ikke dur til? Det var l?jerligt nok! men det m? man ikke lade sig m?rke med!” og s? roste han t?jet, han ikke s?, og forsikrede dem sin gl?de over de sk?nne kul?rer og det dejlige m?nster. “Ja det er ganske allerk?reste!” sagde han til kejseren.

Alle mennesker i byen talte om det pr?gtige t?j.

Nu ville da kejseren selv se det, medens det endnu var p? v?ven. Med en hel skare af uds?gte m?nd, mellem hvilke de to gamle skikkelige embedsm?nd var, som f?r havde v?ret der, gik han hen til begge de listige bedragere, der nu v?vede af alle kr?fter, men uden trevl eller tr?d.

“Ja er det ikke magnifique!” sagde begge de skikkelige embedsm?nd. “Vil deres majest?t se, hvilket m?nster, hvilke farver!” og s? pegede de p? den tomme v?v, thi de troede, de andre vistnok kunne se t?jet.

“Hvad for noget!” t?nkte kejseren, “jeg ser ingen ting! det er jo forf?rdeligt! er jeg dum? dur jeg ikke til at v?re kejser? det var det skr?kkeligste, som kunne arrivere mig!” “Oh det er meget smukt!” sagde kejseren, “det har mit allerh?jeste bifald!” og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme v?v; han ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. Hele f?lget, han havde med sig, s? og s?, men fik ikke mere ud af det, end alle de andre, men de sagde ligesom kejseren, “oh det er meget smukt!” og de r?dede ham at tage disse nye, pr?gtige kl?der p? f?rste gang, ved den store procession, som forestod. “Det er magnifique! nysseligt, excellent!” gik det fra mund til mund, og man var allesammen s? inderligt forn?jede dermed. Kejseren gav hver af bedragerne et ridderkors til at h?nge i knaphullet og titel af v?vejunkere.

Hele natten f?r den formiddag processionen skulle v?re, sad bedragerne oppe og havde over seksten lys t?ndte. folk kunne se, de havde travlt med at f? kejserens nye kl?der f?rdige. De lod, som de tog t?jet af v?ven, de klippede i luften med store sakse, de syede med syn?l uden tr?d og sagde til sidst: “se nu er kl?derne f?rdige!”

Kejseren, med sine fornemste kavalerer, kom selv derhen og begge bedragerne l?ftede den ene arm i vejret ligesom om de holdt noget og sagde: “se her er benkl?derne! her er kjolen! her kappen!” og s?ledes videre fort. “Det er s? let, som spindelv?v! man skulle tro man havde ingen ting p? kroppen, men det er just dyden ved det!”

“Ja!” sagde alle kavalererne, men de kunne ingen ting se, for der var ikke noget.

“Vil nu Deres kejserlige majest?t allern?digst behage at tage deres kl?der af!” sagde bedragerne, “s? skal vi give Dem de nye p?, herhenne foran det store spejl!”

Kejseren lagde alle sine kl?der, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle v?re syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet.

“Gud hvor de kl?der godt! hvor de sidder dejligt!” sagde de allesammen. “Hvilket m?nster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!” –

“Udenfor st?r de med tronhimlen, som skal b?res over Deres majest?t i processionen!” sagde overceremonimesteren.

“Ja jeg er jo istand!” sagde kejseren. “Sidder det ikke godt?” og s? vendte han sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads.

Kammerherrerne, som skulle b?re sl?bet, famlede med h?nderne hen ad gulvet, ligesom om de tog sl?bet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig m?rke med, at de ingenting kunne se.

S? gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker p? gaden og i vinduerne sagde: “Gud hvor kejserens nye kl?der er magel?se! hvilket dejligt sl?b han har p? kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig m?rke med, at han intet s?, for s? havde han jo ikke duet i sit embede, eller v?ret meget dum. Ingen af kejserens kl?der havde gjort s?dan lykke.

“Men han har jo ikke noget p?,” sagde et lille barn. “Herre Gud, h?r den uskyldiges r?st,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

“Han har ikke noget p?, er der et lille barn, der siger, han har ikke noget p?!”

“Han har jo ikke noget p?!” r?bte til sidst hele folket. Og det kr?b i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han t?nkte som s?: “nu m? jeg holde processionen ud”. Og s? holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar p? sl?bet, som der slet ikke var.